Læring
Kunne det ikke være dejligt hvis…
…Adfærdsændringer kom af sig selv?
Desværre ser virkeligheden ike sådan ud. Faktisk fejler 50 % af alle forandringsprojekter i virksomheder på grund af manglende involvering og viden om målgruppen.
Læringsstrategi skaber reel forandring
Men 50 % lykkes med forandring- hvorfor? Jeg definerer læring som ‘ny viden der bliver omdannet til handling’. Kort sagt er læring forandring. Men for at rykke medarbejdernes forståelse, holdninger og adfærd fra A-B kræver det en gennemtænkt læringsstrategi, der tager højde for medarbejdernes situation og den kontekst, de skal lære i. Et eksempel er kørende sælgere, der tilbringer 80 % af deres tid i bilen. Her må læringen være mobil: MP3-pods, mobil-læring eller guidelines der kan printes ud og læses i bilen. Jeg anvender en række pædagogiske metoder alt efter målgruppe og kontekst. Min metode er derfor baseret på en grundig læringsmålsanalyse, hvor jeg analyserer målgruppen og sætter operationelle mål for læringsprojektet.
Skræddersyede læringsmetoder
Jeg bruger den læringsmetode, der er mest effektiv i forhold til konteksten. Et bærende element er e-learning, som kan løse mange af de udfordringer, vi står med i moderne, internationale virksomheder.
Med e-learning kan:
• Læring foregå når det passer ind i medarbejdernes hverdag
• Et ubegrænset antal kursister hurtigt uddannes med en lav pris per head
• Tiden bruges effektivt til møder, fordi basisviden er på plads
• Medarbejderne øve sig på virkelighedsnære situationer før ’det brænder’
• Læring foregå over grænser
Blended learning
E-learning bør ikke stå alene, da det ikke i sig selv skaber forandring. Jeg anbefaler et blended læringsforløb, hvor e-learning suppleres af fx lærende workshops, guidelines, dilemmaspil, værktøjskasser etc. Ethvert læringsforløb skræddersyes til organisationens specifikke udfordringer og kultur.
Min erfaring viser, at de bedste resultater nås med små doser af læring via de rigtige kanaler. Det sparer tid og penge og øger medarbejdernes motivation.


